Jeg mangler tit en bedre tilgang til data på udinaturen.dk. Jeg har derfor lavet lidt python-kode, som kan trække al deres data ud via deres API. De har godt nok WMF og WFS adgang, men jeg kan ikke få det til at virke i QGIS.
Resultatet er gemt i en færdig GEOPACKAGE til QGIS, med alle data fint præsenteret med styles. Den fylder omkring 35Mb og kan hentes her:
Der er over 12.500 steder og ture med fulde beskrivelser. Eksporten er lavet d. 26/5-2020.
Her er et skærmdump fra QGIS, hvor man nemt kan slå visning af forskellige features til og fra:

Det hele er lavet med en smule python-kode. Dem som har lyst, kan se koden her:
Vandreture i danmark_Download.ipynb
Vandreture i danmark_GPKG_Extract.ipynb
Den første jupyter-notebook downloader alle data og gemmer dem i en JSON fil. Dette er for at mindske trykket på deres API. Når man har rådata, kan man lege med dem efterfølgende.
Den anden notebook konverterer de hentede data til en geopackage fil med to lag: Et for linjer (ture) og et for punkter (steder/faciliteter). Denne geopackage kan importeres i QGIS eller mange andre GIS-programmer som understøtter geopackage-formatet.